KraniosakralKraniosakral-terapi er en blid og nænsom behandling med en dybtgående virkning på kroppen.

Behandlingen indvirker på centralnervesystemet, som består af hjernen og rygmarven, der afgrænses af kraniet og korsbenet (sacrum) – heraf navnet kraniosakralterapi. Det er en form for blid knoglemanipulation.

Er du stresset, kronisk træt eller lider du af spændingshovedpine, migræne eller smerter i nakke, ryg eller bækken, kan kraniosakralterapi være effektiv behandling.

Behandling anbefales efter fysiske traumer som stød eller slag i hoved eller ryg eller piskesmældsskader.
En kraniosakralbehandling nedsætter kroppens stressniveau, hvilket er gavnligt for blodtrykket, hormonbalancen og en lang række stress-relaterede sygdomme.

Behandlingen foregår ved meget lette, men præcise berøringer på krop, kranie og korsben. Herved løsnes spændinger i muskler og muskelfascier og i leddene, der forbinder knoglerne, således at centralnervesystemet igen fungerer optimalt.

Hvilke lidelser kan afhjælpes?
Hovedpine/migræne, nakkeproblemer, rygproblemer, dårlig koncentration, indlæringsproblemer, bidfunktionsproblemer, hyperaktivitet, DAMP/ADHD, Tourettes, motoriske problemer, allergi, forstoppelse, irritabilitet, menstruations-forstyrrelser, svimmelhed, søvnløshed og skader ved fødslen.