sh_zoneterapiBehandling af livsstilssygdomme og ubalancer

Zoneterapi bygger på den opfattelse, at fødderne kan opdeles i zoner, hvor hver af kroppens dele er forbundet med en zone på fødderne. Disse zoner kaldes ”reflekszoner”.  Zoneterapeuter antager, at reflekszonerne er forbundet med kroppens organer via nerve- eller energibaner.

Teorien bag behandlingen med zoneterapi er, at hvis en del af kroppen ikke fungerer optimalt, så bliver de tilsvarende reflekszoner ømme ved massage. En zoneterapeut kan som regel mærke de ømme punkter ved, at vævet er mere spændt end på den øvrige del af foden.

Ved at behandle reflekszonerne med massage og forskellige former for tryk kan zoneterapeuten ifølge teorien påvirke organerne og dermed kroppens helbred og velvære.

Zoneterapi kan bruges til afhjælpning af bl.a. kolik, astma, allergi, bronkitis m.m.

Behandlingerne kan også bruges forebyggende.